Adminstrator-login
Forside
Aktuelt
Vandringer
Logo
Vandringer - Faaborg
Vandringer - Kerteminde
Vandringer - Bogense
Vandringer - Middelfart
Vandringer - Svendborg
Vandringer - Assens
Vandringer - Nyborg
Vandringer - Praktisk information
Om os
Indmeldelse i foreningen
Folder
Links
Pilgrimstekster
Pilgrimsoplevelser
10 års jubilæum i 2012

Vandringer

     Pilgrimsvandring er blevet populært igen. Siden middelalderen har der ellers ikke fundet pilgrimsvandring sted, i hvert fald ikke i protestantisk sammenhæng. Efter reformationen døde traditionen ud. Nu er mange begyndt at vandre igen. Til de store pilgrimsmål ude i verden. Men også her i Danmark blomstrer den gamle tradition i ”ny dragt” flere steder.

I protestantisk sammenhæng bliver vandringen noget andet, end den var i sin katolske form. Fokus er hér ikke på målet, helligstedet. Ej heller spiller helgenerne nogen særlig rolle. Pilgrimsvandringen er - i den form, den har antaget på Fyn – blevet en længere ”kirkegang”, et åndehul for den enkelte i en travl hverdag. Den er blevet en mulighed for at finde fred og fordybelse en stund. Fordybelse i vore kristne rødder. Fokus er på vejen, vi vandrer sammen. På øjeblikket. Vi går ind i kirkerne langs med vejen. Her lyder evangeliet til os og de gamle, smukke, kølige rum og kalder til stilhed og eftertanke. Til bøn, meditation og andagt.

Vi vandrer sammen ad små, forårs-skønne, fynske veje 3 dage i træk. Og vi er ikke helt de samme efter endt vandring. Vi bliver - på pilgrimsvandringen - en lille smule forvandlede. Vi får del i nyt liv. Det gør man, når man bryder op fra det kendte og trygge og bevæger sig ud på nye veje. Det gør man, når man går ind i kirken til gudstjenesten, og her får sit liv sat i perspektiv af evangeliet. Og det gør man når man møder nye mennesker med anden baggrund og anden livshistorie end dén, der er ens egen.

Dagsvandringer på 15-25 km.

 

De syv pilgrimsord:

Langsomhed, bekymringsløshed, frihed, enkelhed, stilhed, spiritualitet og fællesskab.
Er formuleret af Hans Erik Lindström, pilgrimspræst i Vadstena.

Birgitte Refshauge, der var deltager i pinsevandringen 2011 på Svendborg-ruten, har lavet denne stemningsfilm over de syv pilgrimsord:

http://www.youtube.com/watch?v=2W-G_qsp3hc

 

Tore Nyberg:

(Fra et foredrag om Den Hellige Birgitta, januar 2010)

I vore dage er der nogle inden for de nordiske kirkesamfund, der har genopdaget lidt af pilgrimsvandringens rigdom. I disse kredse er det i høj grad selve bevægelsen, der taler til dagens mennesker, som en modvægt mod alt for meget statisk stillesidden i den kristne gudstjeneste og det kristne liv, også symbolsk talt.

Liv er bevægelse, forandring, udvikling, opvågnen, bevidstgørelse. En pilgrimsrejse tager fat på processen, den der ændrer noget i vore liv og gør det anderledes efter afsluttet vandring. Forbindelsen mellem at gå, at forandres og at blive refleksivt bevidst om forandringen er netop et felt hvor vi kan lære noget fra den klassiske pilgrimsvandring.

Nogle har forsøgt at se en modsætning mellem en katolsk og en protestantisk forståelse af pilgrimsvandringen, ved at sige f.eks. at den katolske pilgrimsvandring skulle være mere indrettet på at nå frem til målet, det sted man er på vej til, medens den protestantiske pilgrimsvandring skulle fokusere på processen uden særligt at tage faste på et særligt mål med vandringen andet end vandringen selv. Jeg tror nu ikke, der er den store modsætning mellem en sådan katolsk og protestantisk pilgrimsvandring, med mindre man ligefrem ønsker at betone forskellen.

På sin vandring lod fru Birgitta tanker og bønner cirkulere omkring sit eget liv. Under vandringen havde hun ikke andet for, men nok med tid og lejlighed til, at lade tusinde enkeltheder løbe gennem sit hoved og sit hjerte og anskue dem i Guds lys, at reflektere på motivet og beslutningen i det hele taget, at give sig ud på vandringen, og på hvordan det menneskelige og det guddommelige smelter sammen i Jesus og på en anden måde i Maria og i ethvert menneske. Det er en bestandig kristen erfaring, at intet er endegyldigt i troens sfære og at alle de gaver, der tilbydes og modtages, skal forvaltes og vokse for ikke at gå tabt igen. Pilgrimsvandringen kan lære os, at bevægelse er en nødvendig del af processen og at vandringen fra et punkt til et andet i sidste ende er bare ét af de mange små afsnit på vejen til Gudsriget – ligesom jo Gudsriget selv er en ustandselig bevægelse hen ad vort evige mål. Fru Birgitta var virkelig kvinden blandt Nordens pilgrimme i den henseende, at der ikke er den modsætning i hendes vandringer mellem vandringen som proces og vandringen som middel at nå frem til et bestemt mål. De to hører sammen og hvad der kræves af os i dag, er en moden refleksion over sådanne elementære forhold som, at det at vandre er lige med det at forandres, og at forandringen og processen bliver til i kraft af en ånd af kærlighed og åbenhed for medmenneskene og de andre, der vandrer ad samme vej, og den successive glæde over voksende indsigt i frelsens mysterium.

Birgitta bad med ord hentet fra Salmernes bog: ”Herre, vis mig vejen og giv mig vilje til at vandre den”. Det at bede Gud om den åndelige kraft til at vandre videre er oprindeligt og elementært. Mon ikke Birgitta med et sådant udgangspunkt, ved at formulere det så enkelt, er blevet noget af en moderskikkelse for os i Norden – og burde hun ikke kunne blive det endog langt ud over de nordiske lande?

Uddrag af "Birgitta - kvinden blandt Nordens pilgrimme", et foredrag holdt af middelalderhistoriker Tore Nyberg i Thomas Kingos sognegård, Odense, torsdag den 28. januar 2010 kl. 14.30.

redigeret den 22./8. - 2011

Ramme til kontaktoplysninger
Ramme til kontaktoplysninger
Kontaktoplysninger